Mange billedkunstnerisk uddannede mænd og kvinder har i tidens løb gjort filmen til deres primære udtryk.
En af dem, der har haft størst succes, er engelske Ridley Scott, og når man ser hans film, hvad enten det så er neonoir-sci-fi-klassikere som ’Blade Runner’ eller sværd-og-sandaler-ting som ’Gladiator’, fornemmer man den voldsomme billedskabende kraft, han besidder.




























