Har man fået den opfattelse, at Bulgarien 28 år efter Murens fald stadig er et dystert og korrupt land, hvor befolkningen sjosker trist rundt i snesjap og rå kulde omgivet af kommunismens betonruiner, ja så har man fuldstændig ret!
I hvert fald at dømme ud fra Ralitza Petrovas prisvindende film ’Godless’ med den skummelt klingende originaltitel ’Bezbog’. Her spejder man i 99 minutter forgæves efter et eneste lille lyspunkt, mens man følger sygeplejersken Gana på hendes vej rundt i et hverdagshelvedes udsigtsløse cirkler.




























