0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skæve og quirky tv-personligheder er det nye sort

Temmelig meget til en side er de, visse af vore dages fiktive film- og tv-personer. Ikke entydigt onde eller gode, men uhyre menneskelige. Idiosynkratiske, selvoptagede, barnagtige og skæve. De spejler tiden, og den er på mange måder quirky – skør, egensindig og meget pudsig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra serien
Foto: Fra serien

Jeffrey Tambor i serien ’Transparent’.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en forslidt sandhed at sige, at vores fiktioner fortæller noget om, hvem vi er, og at kunsten og populærkulturen spejler virkeligheden. For det ved vi godt; det har Holger Fortolker og Anna Lyse tudet os ørerne fulde af, lige siden vi kunne synge med på ’Lille Peter Edderkop’ og forstå, at den kravlende spindler er et billede på menneskelig ukuelighed og livsvilje. Men indimellem tegner der sig et mønster, et tidens tern, hvor en større gruppe af eksempelvis film eller sange eller adfærdsmønstre kommer til at definere tiden på en sådan måde, at det giver mening for kulturanalytikere at fremkomme med en overordnet betegnelse, en slags tidsåndens etikette eller emblem.

Det var en sådan bestræbelse, den amerikanske forfatter Susan Sontag var ude i, da hun i 1964 i det venstreorienterede Partisan Review offentliggjorde sin skelsættende tekst ’Notes on Camp’, der fangede den kitschede og ubekymrede Zeitgeist, som fik så mangeartede udtryk såvel i USA som i resten af verden. Hun var ikke i stand til på stringent akademisk maner at definere, hvad camp var for en størrelse, men hun kunne give en hulens bunke gode eksempler. Blandt andet at camp er at sætte alting i anførselstegn, således at en lampe er ’en lampe’, og en kvinde er ’en kvinde’, fordi det hele er en konstruktion, og vi alle spiller roller og forstår ting gennem sprogets system af forskelle og konventioner. Og det er jo en fuldgod erstatning, når man skal anskueliggøre, at der faktisk er noget om snakken. At man har taget hul på et nyt æstetisk paradigme.