Rapperen Jay Z går sammen med Weinstein Company i gang med at lave en dokumentarfilm og tv-serie om drabet på den 17-årige sorte teenager Trayvon Martin, skriver det amerikanske filmmagasin Variety.
Trayvon Martin blev skudt i februar 2012 i Florida af vagtmanden George Zimmerman. Drabet udløste en omfattende debat i USA om racisme og et uretfærdigt retssystem.




























