Mine døtre på 8 og 11 år. Vi taler om mediebrugere, der helst ser uptempo animation, streamer amerikanske youtubere og musikvideoer eller tjekker glitrende pony-videoer ud. At de skulle falde fladt for et stykke dansk tv-drama fra 1978, havde jeg ikke troet.
Det virkede mere sandsynligt, at de ville vrænge ad middagsselskaberne med læge, enkefrue og overretssagfører om bordet, af håndværker-jargonen på Jernbanerestauranten og fejderne mellem handelsdrivende, så jeg havde forestillet mig, at jeg skulle lokke med godbidder på fad eller løfter om sen sengetid for at få dem på plads i sofaen foran det fine stykke medieklenodie. Men det er slet, slet ikke nødvendigt. Dramaet har grebet dem fra første færd, så jeg kan bare læne mig tilbage og håbe, at seriens fine skildring af en historisk epoke og sæderne i et samfund fra deres oldeforældres tid lagrer sig som et lag dannelse. Det vil vise sig. Men jeg kan allerede melde ud nu, at de har gjort min oplevelse større. Gensynet med Korsbæk er genfortryllet igennem deres øjne.
