Det virkede lidt for skørt fra begyndelsen: »Vi inviterer til et lille pressemøde på fredag kl. 16.30, hvor Bille August og den kinesiske producent vil være til stede i Cinemateket. Kl. 19.00 er der en lukket visning af ’The Chinese Widow’. Filmen vises med undertekster, og Bille August vil være til stede under forevisningen«, stod der i indbydelsen som tikkede ind på redaktionen onsdag.
Der var da også, af forskellige grunde, pludselig heller ingen fra Politikens mindre armé af filmskribenter, der kunne gå til pressemøde lige dén dag.




























