Jeg har kommet mønter i lommen. Mest for at have nogen, hvis det skulle blive aktuelt med tiggere. Hvad det jo gør også i Cannes. Så kan jeg give en skilling uden at skulle vifte med tegnebogen på gaden.

Men da der kommer en lidt snusket midaldrende mand hen til mit bord midt i min velfortjente frokost, ryster jeg halvautomatisk på hovedet. Nej, jeg har ikke noget. Ingen har jo kontanter nutildags. Det må man forstå. Og mønterne er også ret besværlige, når man hele tiden skal igennem metaldetektorer her på filmfestivalen.