Jeg sidder på plads i biografen hver morgen kl. 8 og rejser mig typisk efter den sidste film ved 21.30-tiden om aftenen. Der er med andre ord ikke noget at sige til, at man bliver lidt filmmør indimellem.
Jo dybere ind i festivalen med alle dens langsomme og krævende film man kommer, desto oftere sidder sidemanden og nikker. Jeg tror, det er sket for de fleste, at man pludselig har været væk i nogle øjeblikke. Det sker i hvert fald for mig, da jeg ser den russiske film ’Tesnota’ (’Nærhed’) instrueret af debutanten Kantemir Balagov.
