Den beskidte sandhed om clean eating
Dokumentar: Man bliver, hvad man spiser, er der nogle, der siger, og derfor kan det indimellem være en tanke værd, hvad det så er, man går og putter i gabet, når sulten melder sig – hvad enten den er for sjov eller alvor. Og ofte er det en øjenåbnende sandhed, man får præsenteret, når kostens rettelige sammensætning og status erkendes: Man har det måske skidt, fordi man spiser skidt. Heldigvis er der råd for det. Man kan nemlig lave sine madvaner om. Og en mulig diæt, man kan overveje at følge, er den såkaldte clean eating, hvor forarbejdet mad, tilsætningsstoffer og raffineret sukker er fy-fy og no-go.




























