Spartacus’ stærke krop smørres sensuelt ind i guld af fem nøgne slavinder. Vi er i Romerriget, hvor helten Spartacus har tilkæmpet sig en position fra slave til gladiator. Han skal hemmeligt tjene en af Roms rigeste kvinder, Lithyia: »følge hendes begær og fuldføre det med vigør«.
Uvidende bruges han i en magtpolitisk intrige, iværksat af hans egen domina (ejer). Anonym bag en guldmaske træder Spartacus ind i et overdådigt dekoreret rum. Her ligger Lithyia skulpturelt, ansigtet gemt bag hvid gudindemaske. For hendes ry er det møde farligt.
Bag røde forhæng indleder han med hende et svulstigt samleje. Begge hengiver sig fuldt ud til hinanden med maske på, mens vi ved, at de er fjender. Sexscenen eskalerer i tempo og intensitet med heftig kormusik til sit klimaks, da forhænget brat rives til side. De afsløres, også for hinanden. Ydmyges.
På et splitsekund vender scenen fra seksuel nydelse på sit højdepunkt til vold og splat. Scenen er som hele serien så filmisk vild og ekstrem og rammer alle vores primale drifter: liv, død, sex, skam, vold ... Den er kulminationen på et komplekst plot om magtrænker, ambitioner og menneskeligt begær og om det historisk berømte slaveoprør mod den depraverede romerske voldsforbrugende herskerkultur.
’Spartacus’ er en amerikansk drama tv-serie (2010-13), skabt og produceret af Steven S. DeKnight og Robert Tapert. De fire sæsoner kan ses på Netflix.
fortsæt med at læse
