If you don’t like what you see or hear, your lips disappear. Ja, undskyld mit engelske, men det er frit citeret fra kropssprogseksperten Jesper Bergstrøm, og det har klistret sig fast i min hjerne. Hvis du suger læberne ind, så de forsvinder, når jeg taler til dig, ved jeg, at du er skeptisk indstillet. Eller har du turtleneck? Hvis du trækker skuldrene op, når jeg kommer hen mod dig, ved jeg, at du er i forsvarsposition og lige følsom nok. Hvis jeg til gengæld står i baren, og du kommer hen og lige hæver øjenbrynene, reagerer jeg sikkert positivt og er klar til flirt. Måske kaster jeg endda med håret for at frigive feromoner, der kan lokke dig endnu tættere på.

Alt det og meget mere har jeg lært af at klukke mig igennem DR 3-serien ’Taler du kropssprog?’, der afsnit for afsnit afslører og dissekerer, hvordan vi i selviscenesættelsens tidsalder kun har minimal bevidst kontrol over, hvad vi egentlig signalerer. Vi ved det jo godt: Vi er primater. Men det er alligevel overraskende at se, hvor dyriske og instinktstyrede vi reelt er i vores omgang med hinanden.

At vi stiller op i power pose, gør os brede og fylder så meget som muligt, når vi er fyldt op af selvtillid – eller gerne vil lade, som om vi er det. At vi bliver til tynde, næsten usynlige skinny candles, når vi er utrygge og nervøse og helst bare vil gå i ét med det grånistrede gulvtæppe, som en pige illustrerede under en optagelsesprøve. Eller bare danser lidt på stedet med happy feet, når vi har det godt, og det kører for os, som en tidligere indsat gjorde, da han endelig fandt rytmen i sit foredrag foran en folkeskoleklasse.

For kroppen står ifølge programmet for hele 50-70 procent af al vores kommunikation, og når man med den kække skuespillerinde Julie Rudbæk og føromtalte Jesper Bergstrøm som guider får forevist eksempler lige fra speeddates på en københavnsk café over kirkeforedrag til en skør nat med brunstige unge på Crazy Daisy i Ringsted, er det både hylende skæg underholdning og brugbar viden i en charmerende servering.

Og ja, så kan det godt være, at man får en overdosis af engelske betegnelser for de mange kropssprogsudtryk, men til gengæld rammer programmet en fin balance med at tale til sin unge målgruppe og samtidig lukke os andre ind. Det er godt ramt. Jeg tager i hvert fald imod uden afvisende korslagte arme og med navlen vendt interesseret mod skærmen.

fortsæt med at læse

Dagens tv-tips fra Henrik Palle:

Et kram er ikke bare et kram, lærer vi i nyt program om kropssprog