»Når man sidder i Parlamentet, så skal man vide, hvad man må, og hvad man ikke må.« »Det er mange penge, og de burde kende reglerne.«

Sådan lyder det indledningsvis i tv-dokumentaren om Dansk Folkepartis EU-parlamentarikere og disses noget nonchalante omgang med betroede midler. Og det er et sikkert journalistisk greb at citere to højtstående eksperter helt up front. For så er linjen lagt fra første færd. De anklagede politikere kan ikke påråbe sig ukendskab og hævde at være Jeppe i baronens seng. Thi er man valgt til et så vigtigt hverv som at repræsentere Danmark i EU's parlament, er man per se ikke noget lille Guds ord fra landet – og ej heller en forvirret pige fra Rebild, som Morten Messerschmidt karakteriserede sin partifælle og parlamentskollega Rikke Karlsson, da denne i sin tid satte foden ned i forhold til Messerschmidts angivelige kreativititeter.

Om denne uvilje mod at marchere i takt har nogen som helst forbindelse med, hvad der fremlægges i dokumentaren om de skjulte bilag, skal vi ikke kunne sige. Men efter står et klart. Hverken Rikke Karlsson eller Jørn Dohrman har noget som helst at lade nogen høre med hensyn til at håndtere rådighedsbeløb fra offentlige kasser på en – mjahhh, skal vi sige – alternativ måde.

Det var en omgang tv-journalistik af den hårdkogte slags. Som god volleyball. Med lækre server, fine oplæg og ødelæggende smasher. Det blev bevist hinsides enhver rimelig tvivl, at både Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann har sendt såkaldte blyantspenge, som er beløb parlamentarikere får stillet skattefrit til rådighed til kontorhold og den slags, direkte i egne lommer. Enten ved helt cool at overføre pengene til en selvejet virksomhed, eller ved at udleje dele af egen bolig til sig selv og kalde det for et kontor. Med mere.

Det må man bare ikke, fortalte en juridisk ekspert, og så var den ikke længere. Karlsson og Dohrmann gik i flyverskjul, og Morten Messerschmidt var også med på en bemærkning, der iskoldt kommenterede forholdene.

Som journalistik skarpt skåret og hårdt eksekveret. Man sad ikke ligefrem tilbage med nogen tvivl om, at der var ugler i mosen. Ikke i noget omfang.

Som fjernsyn svært underholdende på en tæt og tilfredsstillende måde. Og ikke desto mindre sad man tilbage med en følelse af at have overværet en standret. Men på den anden side var reglerne overholdt.

Det er den slags, der gør licenspengene godt givet ud. Men det er ikke sikkert, at Dansk Folkeparti er enige.

fortsæt med at læse

Dansk Folkeparti ramt af nye anklager om regelbrud i forhold til EU-penge