Filmatiseringen af Julian Barnes' roman lykkes ikke med at genskabe forlægget tyste drama

’Når noget slutter’ er skrevet i et prosaisk sprog uden store armbevægelser.
’Når noget slutter’ er skrevet i et prosaisk sprog uden store armbevægelser.
Lyt til artiklen

Det kan ikke have været den nemmeste roman at filmatisere. Julian Barnes’ Man Booker Prize-vinder. ’Når noget slutter’ er skrevet i et prosaisk sprog uden store armbevægelser, og dramaet er kun antydet, fordi det fortælles af en ældre mand, der har nedtonet fortidens udsving i sin hukommelse. Alligevel fornemmer man de tektoniske bevægelser, efterhånden som brudstykker af minder begynder at skubbe sig ud af den skabelon, Tony Webster har finpudset gennem årene. Og det er forfatterens fortjeneste. At kunne fortælle om rystelserne i et stabilt sprog.

Filmatiseringen lykkes ikke med samme øvelse. Jim Broadbent er ellers overbevisende som Tony, der trisser mageligt rundt i sit nostalgiske eksil. Med foragt for samtidens smartphoneafhængige mennesker hygger han sig i sin butik med vintagekameraer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her