BBC’s pakistanskfødte studievært, YouTube-fænomenet og standupperen (hvad er det med de standuppere?!) Mawaan Rizwan tager i udsendelsen 'På stoffer med Gud’ både til den amerikanske prærie i Utah og til den hippe storby Rio de Janeiro i sin søgen efter Gud. Vel at mærke den gud, der åbenbarer sig efter indtagelse af psykedeliske stoffer. Indianerne i tipien og de unge brasilianere ved stoppestedet i smarte Santa Teresa udgør en glimrende kulisse for Rizwan i hans personlige søgen efter en mening med tilværelsen.
Hvis ikke Rizwan havde været så ung, havde vi ikke grinet med ham, men mod ham, men hvem kan ikke lide Rizwan? Jeg har lovet mig selv at finde hans serie om homoseksualitet i Pakistan og opleve ham betale 12 pund for en effektiv kur mod homoseksualitet.
Distance og hjerteløshed er, hvad vi spiser til morgenmad
Men i denne aktuelle udsendelse tager han peyote, tørret kaktus indtaget som te, i en svedehytte af en tipi og føler sig »skideeuforisk« og »i den grad i live«, men nogen epifani får han ikke. Og han indtager ayahuasca i Rio, rødder af to planter, der bankes, til man kan drikke ekstrakten, for at komme nærmere gudsmolekylet.
Mawaan Rizwan var opdraget »ret religiøst« både i Lahore og senere i London, »men i England er det cool at være ateist«, som han siger, mens det i pulserende sanselige Rio er trendy at lade sig afficere af udefrakommende tildragelser. Han interviewer en ung mand, der både kaster op og gør i bukserne, når han tager ayahuasca. Hvor fedt er det så at have et kamera i nakken?, tænker Rizwan, for det skal han da også prøve.
Ny DR-serie er et begavet bud på nutidig underholdning fra verden uden for KartoffelrækkerneDer sker jo intet. Selvfølgelig gør der ikke det. Som studievært og ansvarlig for udsendelsens dramaturgi kan Rizwan ikke tillade sig at miste kontrollen, hvor forjættende et tv-gimmick det end ville være. Jeg har også i professionelt øjemed besøgt åndemanere og transcendentalister og søgt selvforglemmelsen, men den findes ikke for os, Mawaan. Distance og hjerteløshed er, hvad vi spiser til morgenmad, skuffelse og socialfobi er, hvad vi får til natmad. Velkommen i klubben.
Rizwan er skuffet over, at han hverken brækker sig eller skider i bukserne, og over, at han aldrig rigtig kommer til at stå ansigt til ansigt med sine dæmoner. Eller rettere, han siger, han gør, men det er kun for kameraets skyld, lige så stort et postulat, som da udsendelsen begyndte.
Når det er sagt, vil jeg altid gerne være i stue med Mawaan Rizwan. Han har det, filmstjerner og visse enkelte studieværter har: Han har karisma. Det er nu engang mit farligste narkotikum.
fortsæt med at læse




























