I sidste scene af 7. sæsons 1. afsnit har Daenerys Targaryen indtaget Dragonstone, og hendes slutreplik er: »Skal vi komme i gang?«. Men hvad er det, vi skal i gang med? Hvad kan vi vente os af handling og karakterudvikling i den balstyriske tv-series næstsidste sæson?
Arya Stark indtager som den første i den nye sæson scenen, og skulle nogen have glemt, hvad der er på spil for huset Stark – som blev kraftigt decimeret ved ’Det røde bryllup’ flere sæsoner tidligere – gør hun kort proces med Freys familie og støtter. »The North remembers«, advarer Arya lavmælt.




























