Smag på Danmark – med Meyer (1:13) DR K kl. 09.50
I virkeligheden er dette et ældre program med hele Danmarks Claus Meyer. Madmanden med de mange jern i ilden, store gryder over blus og godt bagværk i metermål. Med ø ligesom i økologi og økonomi. For nok er manden finsmager og kvalitetsfreak, men også forretningsmand og iværksætter. Her er han ude at fange muslinger – fanger man i øvrigt sådan nogle? – i Limfjorden samt til artens festival på stedet. Selvfølgelig i færd med at kokkerere noget kulinarisk. På den typiske både smaskende og smagende måde, så mundvand nærmest driver af skærmen. Og det gør også hos os seere, forhåbentlig.
aHA DR K kl. 10:45
Her er vi endnu længere tilbage nemlig helt tilbage til 2002, hvor dansk fjernsynsunderholdnings absolutte fyrste hed Jarlen! Og man savner ham helt ved gensynet her. Med tidens spasmagere og stjerner fra første parket, såsom Fleming Jensen, Sofie Lassen-Kahlke, Karl Bille og Kirsten Peüliche. Jarlen var nemlig en elegant og ironisk ankermand for slig spøg og skæmt, gæt med og uden grimasser. Ikke som sine kolleger nu for tiden, som mere dyrker det infantile og enfoldige.




























