Generelt har det været en fornøjelse at følge Mille Dinesen som den på mange måder både udfordrende og anstrengende skolelærerinde Rita på hendes vej gennem livet.

Fordi rollen er skarpt skåret af showrunneren og instruktøren, respektive Christian Torpe og Lars Kaalund, og fordi hele universet sin grimasserende karikatur-karakter til trods ejer en genkendelighed og troværdighed for alle, der har sat deres ben på en dansk folkeskole i løbet af de seneste 30 år som enten elev eller forælder.

Selvfølgelig er det først og fremmest en historie om en følelsesmæssigt omtumlet og umoden kvinde i begyndelsen af 40’erne, som aldrig rigtig har fået mærket terapeutisk efter, hvad der er på spil i hende.

Men det er fanden fløjte mig også satire over den hellige danske folkeskole anno vore dage med alt til gesjæften hørende i form af inklusionsbørn, overbeskyttende forældre, leflende kommunalpolitikere og diverse kæphesteryttere.

Og det er i sidstnævnte henseende, ugens afsnit rammer fuldstændig plet. Det går ud på, at Rita – meget mod sin vilje og under højlydte protester – tildeles timer i hjemkundskab, selv om hendes gastronomiske talenter begrænser sig til åbning af vinflasker og kogning af spaghetti. Straks springer et par velmenende kolleger til med deres kompendium ’Kost-Factor’ – ligesom ’X Factor’, bare med kost – hvilket Rita takker pænt nej til.

Hun beslutter sig i stedet for at lære ungerne at tilberede den universelt anerkendte kollegieklassiker ketchup med spaghetti, men en af eleverne viser sig at være søn af de kostpolitisk korrekte kolleger, og han udfordrer Rita, så det kommer til en tvekamp på mad: Han laver økomad i form af ramsløg-suppe, mens Rita serverer bemeldte pastaret med tomatsnask af et internationalt brand. Sjovt.

Det er trukket rimelig hårdt op, men konflikten mellem den frelste unge og den endnu ikke madmæssigt vakte Rita fungerer fornemt som en lille eksemplificering af, hvad man rent faktisk kan risikere at blive udsat for i den danske folkeskole. For der er faktisk antisukker-fundamentalister, glutenhadere, alle hånde fødevareaktivister på spil i verden, og guderne skal da vide, at de har en god sag.

Men indimellem kan de også være lidt trættende i al deres militante bedreviden.

Og det er sådan lidt den konflikt, ugens afsnit af ’Rita’ forholdt sig til på en kærlig og god måde, så ingen af parterne blev udstillet eller latterliggjort. Rettidig morskab og et kærligt dask til folkeren, som nogle kalder vores fælles skole.

fortsæt med at læse

Rita er tilbage:

Hun pulsede allerede Marlboro som 15-årig. Ny sæson åbner historien om Ritas egen skolegang