Den irske filminstruktør og fiktionsforfatter Neil Jordan har siden begyndelsen af 1980’erne været til stede i europæisk film som en stærk stemme og auteur, hvis fortællinger har handlet om mennesker, der ikke nødvendigvis er, hvad de giver sig ud for. Mest tydeligt er det kommet til udtryk i den mesterlige ’The Crying Game’ fra 1992, og mest spektakulært i den bittersødt morsomme ’Breakfast On Pluto’ fra 2005. Og dette tema prægede også hans debut på tv-serie-fronten: den historiske fortælling om den magtgale familie ’The Borgias’, idet man vist roligt kan sige, at der var visse uoverenstemmelser mellem fremtrædelsesform og bagvedliggende motiver hos den italienske renaissance-slægt.
Og sådan er det også i hans seneste produktion, den ti afsnit lange historie om den stenrige Clios-familie, som den ganske unge kunsthistoriker Georgina har giftet sig ind i – som kone nummer to til overhovedet Constantine, der beskæftiger sig med investering i blandt andet internationale kunstskatte i de helt høje luftlag: Malevitj, Mondrian, Picasso og den slags ikoner.
