Destruktiv bonderøv finder kærligheden i en rumænsk daglejer i flot debutdrama

Lyt til artiklen

Bonderøv er for en gangs skyld et mere præcist ord end landmand om netop den unge afstumpede hovedperson i dette imponerende livs- og menneskenære drama om ... Ja, i udgangspunktet om en ung mand, der af lutter livslede og selvforagt er ved at destruere sig selv med druk og med sex uden andet end rent fysisk nærhed, endsige ømhed. Men derefter om, hvordan en andens respekt og ømhed kan få tossen til at vende sit liv til noget meget bedre.

Velkendt indtil det banale? Ja! Indtil denne tilføjelse: Kærligheden møder Johnny i skikkelse af den lidt ældre rumænske indvandrer Gheorghe, en daglejer, der intet ejer, end ikke et hjem. Men som tager både sit eget og andres liv mere alvorligt end den unge bøvernik.

Livet er råt og ramsaltet i ferm hospitalsserie fra Sverige

Francis Lee fra Yorkshire, hvor filmen også foregår, er ikke spor i familie med taiwaneren Ang Lee, men det er nu engang mere end oplagt – i et par scener direkte tilsigtet – at associere denne nordengelske spillefilmdebutants intense historie om den delvis modstræbende kærlighed mellem to mænd med sidstnævnte veterans ’Brokeback Mountain’. Den foregik i bjergene i Montana, USA, men den tøvende tiltrækning mellem mændene midt i det hårde arbejde med fårene på de højtliggende græsgange er ikke meget anderledes end den mellem Johnny og rumænske Gheorghe, når de må op i højdedragene for at hjælpe fåreflokken under forårets læmning.

Ligesom amerikanerne kan Yorkshires indbyggere faktisk finde på at kalde deres landskab her på østsiden af The Pennines for ’God’s own Country’, men havde Johnny været bibelstærk, ville det nok mest minde ham om de gudsforladte egne, hvor mennesket efter syndefaldet må æde sit brød i sit ansigts sved.

Filmen åbner med synet af, at han en årle vintermorgen brækker resterne af aftenens alkoholindtag op, før han kan begynde at malke. Han var lille, da hans mor stak af, så tilbage er kun Johnnys farmor (Gemma Jones) og hans handikappede far (Ian Hart).

Det hårdeste arbejde er Johnnys tjans, og de to sammenbidte gamle holder ham til ilden. Så han har valgt at blive tvær, bøvet, ligeglad med alt. Eksempel:

Under en kvægauktion får han og en fremmed ung mand sig en tavs og sammenbidt dunketur – jo, præcis så blottet for ømhed – op ad væggen i kvægtransportvognen. Den anden foreslår håbefuldt en øl sammen bagefter, men Johnny glor sløvt på ham: »Os? Nej!«. Sjældent har nogen skildret den usikre unges fjendtlighed mod alle og mod sig selv så modigt selvudleverende som Josh O’Connor her. Animositet er først også alt, hvad han har tilovers for »sigøjneren«, som han kalder den voksne løsarbejder Gheorghe (Alec Secareanu). Men rumæneren med selvrespekten i behold gennemskuer drengerøvens angst for ikke at fortjene et bedre liv – og viser ham så vejen til det.

Supertalents film om en døende søn vibrerer af eksistentiel nerve

Lee har selv skrevet manus og fik forståeligt en Sundance-pris for bedste instruktion. Netop sammenholdt med Ang Lees efterhånden 12 år gamle ’Brokeback Mountain’ springer det i øjnene som nyt, at homoseksualiteten trods de explicitte sexscener – den kropsnære kameraføring leverer Joshua James Richards skiftevis med sine lige så åndeløse landskabspanoreringer – slet ikke er filmens egentlige konflikt- eller brændstof. Sådan er kærligheden bare her. Familie og nabolag nærer mere Brexit-etnofobi end egentlig homofobi, i denne sikre debut om modgiften mod alment mandligt selvhad.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her