Man ville have forsvoret det, men efter fire søndage i selskab med Danmarks fem nulevende statsministre – Anker Jørgensen forlod os sidste forår, for ellers var han nok rendt med æren – fremstår Poul Schlüter suverænt som den mest sympatiske og dertil den vittigste og skarpeste.
Perler som »Det er godt at være statsminister, alle skulle prøve det« og »Det er ikke let at blive statsminister. Men det er let at være det. Til gengæld er det ikke let at holde op med at være det«, hænger vibrerende i universets arsenal af sætninger, mens glemslen allerede har omfavnet, hvad eksempelvis Anders Fogh Rasmussen kunne byde på af uendelig visdom og vid.




























