Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Beta Film GmbH
Foto: Beta Film GmbH

Tom Schilling som den østtyske agent Lars Weber i ’Brændpunkt Berlin’.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et brændpunkt i verden: Mægtige Tyskland er igen über alles

Tyskland dominerer tv-billedet og præsenterer landets dystre fortid, som har påvirket alle generationer og familier. Senest med den tyske dramaserie 'Brændpunkt Berlin', vist på DR 2.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man har stået på den østtyske side af Berlinmuren, som jeg gjorde det i slutningen af 1960’erne – alt mens et par politiske DDR-kommissærer fortalte om kapitalistbanditten og bladudgiveren Axel Springer, der provokerende havde opført sit Bild-bladhus lige på den anden side af Muren – har man mærket det historiske vingesus.

Det er slut med at bøje nakken i Tyskland

Og minderne fra dengang, godt 20 år efter afslutningen på Anden Verdenskrig, fik ben at gå på gennem den fortræffelige tyske tv-serie i tre afsnit, ’Der gleiche Himmel’ – på dansk ’Brændpunkt Berlin’ – som DR 2 viste, og som var instrueret af Oliver Hirschbiegel, der sikrede sig berømmelse i filmverdenen med mesterværket ’Der Untergang’ om Adolf Hitlers sidste dage i det brændende Berlin.

I Tyskland har man en pokkers masse fortid at gøre op med – hele den nazistiske magtovertagelse i 30’erne, jødeudryddelsen, selve krigen, efterkrigstiden og retsopgøret, delingen af landet, Muren, Stasi-kulturen, genforeningen.

Aldrig nogensinde har så mange skabe gemt så mange hemmeligheder og skeletter, aldrig har så mange hyllet sig i tavshed – og aldrig har en nation bøjet nakken så længe.

Alt dette har været et underliggende element i den tyske valgkamp, i det tyske valg, som er blevet dækket af medierne med en grundighed, der har været nødvendig. For det økonomisk stærke Tyskland er Europas mest betydende land – og stadig, 72 år efter krigens afslutning, et brændpunkt i verden. Ikke mindst, fordi den nationalistiske højrebølge, der skyllede ind over landet i 30’erne, nu er tilbage. Det er slut med at bøje nakken i Tyskland.

Det sker i en tid, hvor tyskerne i tv og på det store lærred godt tør præsentere den fortid, som prægede generationer og påvirkede alle familiers historie.

Vi fik ’Der Untergang’, vi har fået dokumentarprogrammer om koncentrationslejre, vi har set programmer om krigsforbrydere, der gemte sig i nye jobs og i borgerskabet, og som ikke angrede deres gerninger, vi fik den fantastiske tv-serie om unge berlinere i krig – ’Unsere Mütter, unsere Väter’.

Og om DDR, arbejder- og bondeparadiset, kom den groteske ’Good Bye Lenin’ – og om Stasi-helvedet ’Das Leben der Anderen’, og nu altså senest ’Brændpunkt Berlin’.

Jo, tyskerne har en masse at rede ud, en masse at sige og forklare. Tyskerne fylder mere og mere i disse år, stærke og dominerende. Lad os håbe, at den store europæiske hovedrolle afbalanceres med politisk klogskab og historisk bevidsthed.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden