Allerede den engelske forfatter Graham Greene fik ørerne i maskinen, da han i 1930’erne kritiserede (mis)brugen af den verdensberømte barnestjerne Shirley Temple.
I al korthed gik hans kritik ud på, at det er forkert at gøre et barn voksent på den anden side af puberteten før egen udvikling. For at underholde voksne på en pseudobarnlig måde, fastholde en falsk uskyld midt i den gustne iscenesættelse.




























