Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Krestine Havemann
Foto: Krestine Havemann

Frank Arnesen, Mette Cornelius og Brian Laudrup fører seerne igennem landskampene på Kanal 5

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor spiller landsholdet på en mystisk tv-kanal

Løbet er kørt, fremmede magter med mange penge har overtaget de danske fodbolddrenge.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Intet er som det var. Og det er temmelig sikkert, at intet forbliver som det er.

Gunnar Nu Hansen har været død i mange år, Niels-Skihop Niels-Christiansen gik bort for et år siden, Svend Gehrs er blevet 77, og Flemming Hutlihut-Toft er ganske tæt på de 69.

De store stemmer, som leverede den lyriske, begejstringsboblende sauce til fodboldlandskampene, er blevet erstattet af andre – og det samme er de gammelkendte tv-stationer, DR og TV 2. I hvert fald når det gælder fodboldlandsholdet.

Så når landsholdet, det nationale smertensbarn, i aften i Montenegro spiller endnu en af utallige skæbnekampe på den altid stenede vej mod en stor slutrunde, bliver opgøret vist på Kanal 5.

Kanal 5? Ja, det er en tv-station, som stritter ud fra det multinationale medieforetagende Discovery Networks, der har penge som græs – og som derfor har råd til at købe, hvad den har lyst til at købe. Og det er bl.a. rettighederne til det danske fodboldlandsholds kampe.

Verden er business

Det har stået på i nogle år – og i den tid har jeg fået rasende breve fra læserseere, der ikke kan forstå, hvorfor fanden landskampene skal vises på mystiske kanaler, og hvorfor Dansk Boldspil-Union ikke kan sørge for, at det hele er som i gamle dage.

Men sådan er verden og livet ikke længere. Verden er business – og fodbold er mere business, end det er Dannebrog, bøgetræer og salte strande.

Og boldspilunionen, landsholdene og talentudviklingen kan ikke løbe rundt, hvis man ikke sælger sine kampe til den højestbydende tv-station. Det er holdningen i unionen, der ganske som andre unioner har overladt salgsproceduren til et foretagende i Schweiz.

Taler vi om 10, 20 eller 30 millioner kroner? Ved det ikke præcist, det er hemmeligt, store penge er altid hemmelige, især i Schweiz. Men såvidt jeg er orienteret, handler det om FLERE HUNDREDE millioner for en fireårig aftale.

Derfor skal Maren i Kæret ikke regne med en tilbagevenden til gamle dage. Løbet er kørt, fremmede magter har overtaget landsholdet. Penge er stærkere end følelser, også end dem for fædrelandet.

Men Maren kan næppe høre forskel. Stemmerne tilhører Frank Arnesen, Brian Laudrup, Morten Bruun, Flemming Povlsen og andre koryfæer, alle medlemmer af Tordenskjolds fodboldbrigade.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden