Den ene af Safdi-brødreinstruktørparret, Benny, spiller selv den arresterede, psykisk handikappede Nick, i filmen bror til anderledes kvikke, ja, rastløst hittepåsomme Connie (Constantine).
GOOD TIME
Thriller. Månedens film Cinemateket
Instr.: Benny Safdie, Josh Safdie
USA, 2017. 101 min.
Connie spilles af Robert Pattinson med ørenringe, bleget hår og en intens lowlife-desperation, der tørrer de sidste ’Twilight’-rester af.
Efter et mislykket bankkup pukler Connie rundt en lang, turbulent nat for at skaffe kaution til sin tungnemme bror, på andres bekostning og for hvert nyt forsøg længere nede i kviksandet. Broderlig beskyttertrang er hans (eneste) sympatiske træk.
'Snemanden' skal ses for sin mindeværdige seriemorderI Cannes vandt filmen med Quentin Tarantino-ambitionen ikke, men den er konsekvent hektisk tænkt og klippet, fotograferingen fremragende klaustrofobisk, lydsporet skingert støjende – alt som i de to brødres hele udsigtsløse liv. Jeg kunne lige holde til syv kvarter.
fortsæt med at læse




























