2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

'En kærlighedshistorie': Meget tyder på, at forfatteren Arthur Miller scorede Marilyn Monroe som et sexet sejrstrofæ

I fire år var forfatteren Arthur Miller og skuespilleren Marilyn Monroe gift. Til sidst blev den intellektuelle kløft dog for stor.
I fire år var forfatteren Arthur Miller og skuespilleren Marilyn Monroe gift. Til sidst blev den intellektuelle kløft dog for stor.
Lyt til artiklen

Groft sagt kan du sige, at hvad Jeanne d’Arc er for verdenshistorien, er Marilyn Monroe for moderne kultur. Begge kom ud af meget lidt. Bondepigen hører stemmer fra oven og befrier Frankrig, den sensuelt buttede brunette forvandler sig til verdens mest sexede blondine. Begge bliver brændt på bålet af mænd, den ene konkret, den anden billedligt, begges død bliver til myter. Var det franskmænd, burgundere eller englændere, som svigtede stakkels Jeanne? Var det egne sovepiller, Kennedy eller CIA, som slukkede for Marilyn? Store forskelle. Den ene døde som uberørt jomfru, den anden som det absolut modsatte. Begge er der skabt stribevis af udsendelser om.

En af dem kan du se på DR K i deres so oder so-saglige serie om store kærlighedshistorier. Her med fokus på Monroes lidt mere end 4 år lange ægteskab med forfatteren Arthur Miller, ham som hendes store kærlighed. Forfatteren Joyce Carol Oates holder nu mere på hendes ægtemand nr. 2, baseballspilleren Joe DiMaggio, som manden i hendes liv. Han kom i det mindste til hendes begravelse, det gjorde Miller ikke (nuvel, ikke en gang Goethe kom til sin kones begravelse). Hans undskyldning i programmet var, at Marilyn ikke var der. Det lyder dyrt, melankolsk metaforisk, sådan forfatteragtig dybt. Men han var i gang med et nyt ægteskab i skyggen af dårlig samvittighed. Alligevel ellers seværdigt program.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her