Lyt til artiklen
Stod der virkelig en kvinde og tissede på en busk i provsteboligens have? Så man virkelig en ung dames bare numse, inden hun hev trusserne op og derefter bukserne? Og hvad var det for et blik, provst Johannes Krogh så det med? Hvilke følelser tændte det i ham?
Det er sgu meget godt gået at sætte så meget i gang med et ultrakort indledningsskud og så samtidig lade det fungere som en af sløjferne på episodehandlingen. For det var Elizabeths veninde og nu også præstegårdens logerende, den norske violistinde Liv, der gød sin morgenurin på rosenbusken, og hun repræsenterer et holistisk hedensk alternativ til den lutherske kristendom, der er den tvivlende Johannes’ eksistentielle paradigme.
