Da tv-serien ’Dallas’ i slutningen af 1970’erne ramte danske tv-skærme, var det en revolution. For det var nemlig ikke bare et stykke – set med samtidens mildest talt lyserøde sygekassebriller – kontroversiel kulørt underholdning, der kom til monopol-Danmark. Det var amerikansk fjernsyn i al sin magt og vælde, der anduvede kakkelbordene.
Tidligere kendte man som dansker kun fænomenet sæbeopera fra parodien ’Skum’, men nu var the real deal kommet på hylderne, og fortællingen om familien Ewing og dens morads af intriger delte befolkningen i to grupper: de, der åd det råt fredag efter fredag, og så resten, der nærmest fik trang til at kaste op bare ved tanken om JR, Sue Ellen, Bobby, Pam og Miss Ellie.




























