0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klumme: Livet som lyddesigner er ingen dans på roser

I anledning af premieren på den danske dansefilm ’Darling’ sætter Peter Albrechtsen fokus på lyddesign fra filmverdenens dansegulve.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Thorhauge
Tegning: Thomas Thorhauge
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En dansefilm er selvfølgelig altid fuld af musik. Og derved også fuld af lyd. Man kunne fristes til at tro, at det ville gøre arbejdet nemt og ligetil for lydfolkene. Det er vel dejligt at være i fokus? Men nej. Det er tværtimod noget af en udfordring.

Problemet er basalt set ret praktisk. Når man optager dansescener, skal danserne høre musikken, og der kan ikke laves en ren lydoptagelse af bevægelserne. Derfor må lyden erstattes, og det er vanskeligt, når det er akrobatiske sportsdansere eller, som i den aktuelle ’Darling’, virtuose balletballerinaer, der folder sig ud.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu