En dansefilm er selvfølgelig altid fuld af musik. Og derved også fuld af lyd. Man kunne fristes til at tro, at det ville gøre arbejdet nemt og ligetil for lydfolkene. Det er vel dejligt at være i fokus? Men nej. Det er tværtimod noget af en udfordring.

Problemet er basalt set ret praktisk. Når man optager dansescener, skal danserne høre musikken, og der kan ikke laves en ren lydoptagelse af bevægelserne. Derfor må lyden erstattes, og det er vanskeligt, når det er akrobatiske sportsdansere eller, som i den aktuelle ’Darling’, virtuose balletballerinaer, der folder sig ud.