Der er en scene i ugens afsnit af fortællingen om den ikke videre renfærdige provst Johannes Krogh, der på én gang er kær, morsom og overdrevet. Det er, da far Johannes konfronterer sin yngste søn med dennes stofmisbrug og vil tvinge ham til at skylle ’stesoerne’ ud i toilettet. Inden er hårde ord faldet: »Det er lige meget, hvad for noget lort du fylder dig med, hvis du vil være junkie. Men du kan ikke både være narkoman og præst«, siger Lars Mikkelsen med stentorrøst og ild i blikket.
Så ryger posen med piller i lokummet, undtagen én, der – og det er filmet udsøgt – hopper lidt på kummens kant som et uroligt insekt, inden den vælger at ryge på gulvet, hvor den omhyggeligt lægger sig til rette på afløbsristen. Da August er alene og dirrende af abstinenser søger efter stof, stikker han blandt andet armen ned i wc’et, og da er det, man næsten forventer, at resten af kroppen følger efter – som i Danny Boyles filmatisering af Irvine Welshs nyklassiske junkieroman ’Trainspotting’.
