Pressenævnet har siden udtalt kritik af artiklen.
Pressenævnet kritiserer Politiken»Vi ved, hvor der står et pengeskab«.
Der er ikke sparet på Egon Olsen-effekterne i DR’s serie om ’Jagten på havbundens hemmeligheder’, der blev sendt for nylig.
To eventyrere med de eksotiske navne Indianer-Stig og Dynamit-Aage har hovedrollerne.
For snart 25 år siden hævede de naziubåden ’U534’ fra havets bund, nu vil de vil hæve en anden ubåd, og for at få rejst pengene går de på skattejagt efter omsættelige værdigenstande i andre af havbundens vrag, blandt andet en panserkanon.
»De er overbevist om, at sådan en kanon kan blive en god forretning«, hedder det om den 6 meter lange kanon fra vraget af en tysk minestryger, som sank i Kattegat under Anden Verdenskrig.
De to skattejægere introduceres til kendingsmelodien fra tv-guldalderens serie om ’De uheldige helte’, og de præsenteres som typer, der har »bjærget skatte og last fra hundredvis af vrag i danske farvande«, den ene som »delvis lovlydig dykker«.
Sammen med billeder af lanterner, kodemaskiner, barometre og gamle nazi-medaljer i den enes hjem og ikke mindst filmklippene med dykkere, der henter skatte op fra dybet, er bægeret fuldt for marinarkæologer og flådehistorikere, som efter seriens 6 afsnit har henvendt sig til Politiken og spurgt, om det er i orden at gøre en dyd ud af at »gå på skattejagt i kulturarven«:
»Det er både med stor foragt og hovedrysten, at vi som flådehistorikere og marinarkæolog har set programmet ’Jagten på havbundens hemmeligheder’ løbe over skærmen«, skriver flådehistoriker Jakob Seerup og flådehistoriker og marinarkæolog Ida Christine Jørgensen til Politiken i en mail, der munder ud i spørgsmålet:
»Public service? Virkelig? Og har DR ikke et ansvar i denne forbindelse?«.
De to mener ligesom andre arkæologer, Politiken har talt med, at det er problematisk at blåstemple skattejagt på kulturarven.
Det ville være utænkeligt med en serie om skattejægere, der satte spaden i danske gravhøje eller bopladser. Og det burde, siger flådehistoriker og marinarkæolog Ida Christine Jørgensen, også være udelukket at sende en serie om jagt på den undersøiske kulturarv.
»Det nævnes aldrig i serien, at man ikke overhovedet må pille ved skibsvrag i danske farvande, der er over 100 år gamle«, siger hun.
»Det er formentlig lovligt, hvad vi ser, men jeg synes, at en kanal som DR er forpligtet til, når man vælger at formidle det her som et eventyr, at gøre seerne opmærksom på, at det faktisk er vores fælles kulturarv, de graver i, og at der er regler at følge. Seere, der måtte få lyst til selv at gå på skattejagt, risikerer at komme til at gøre noget ulovligt. Det fremstår, som om man bare kan hente løs af noget, der tilhører os alle sammen: Indianer-Stig og Dynamit-Aage får helt ukritisk lov at håndtere kulturarven«.
Kan man klandre DR for, hvad folk tror eller ikke tror?
»Nej, men man kan godt forvente, at DR tænker sig om, inden de sender en serie om den del af kulturarven, der ligger under havet«.
100-års reglen
I Slots- og Kulturstyrelsen siger Torben Malm, at dykkerne i udsendelserne efter alt at dømme holder sig inden for loven: Skibe, der er under 100 år gamle, må man gerne røre ved og hente dele op fra, hvis man har en såkaldt souvenir-optagstilladelse fra Søfartsstyrelsen.
Skibe, der er over 100 år gamle, er det ulovligt at hente op fra. Her i 2017 betyder det, at nogle skibe fra Anden Verdenskrig og samtlige fra Anden Verdenskrig er tilgængelige med de nødvendige tilladelser.
Tv-folkenes dyk ned til vraget af fragtskibet ’Neva’ fra 1861 i en af episoderne kan på den baggrund lyde ulovligt, men reglen gælder kun, hvis skibet ligger på dansk grund. Og skibet ligger på svensk grund, siger DR-redaktør Erling Groth.
»Det er klart med sådan en serie, at alt skal være i orden, og det er det.
’Neva’ ligger på svensk grund, og folkene bag udsendelsen har skaffet alle de nødvendige tilladelser. Vi vil gerne formidle historien, og det synes jeg, at vi gør her på en anderledes måde«, siger redaktøren.
Legitimerer DR indirekte omgang med kulturarven ved aldrig at komme ind på regler og begrænsninger?
»Men i ordet ’legitimerer’ ligger, at det skulle være ulovligt, og det er det selvfølgelig ikke. Vi kan ikke sætte disclaimere på hver gang med ’Her overholder vi loven’. Seere, der selv kan tage ned til vrag på 40 meters dybde, har certifikat, og qua det kender de reglerne. Du og jeg kan ikke bare tage svømmefødder på og hoppe i efter disse ting«, siger Erling Groth.
Han håber, at serien vil give et indblik i »de tidsfrosne billeder«, der ligger på havets bund:
»Det er en spændende del af danmarkshistorien, der ligger dernede, og kan vi åbne folks øjne for den med en ny måde at fortælle på, synes jeg, at det er meget ædel public service«, siger Erling Groth.
fortsæt med at læse
