Lillebroren maver sig over køkkengulvet, så man kan høre friktionen fløjte mellem albuer og det blanke gulv. Han er pludseligt blevet lam i benene. Hans storesøster kravler ned ad kældertrappen på hænderne. Hun blev lam i benene kort efter ham.
Når de kryber rundt, kribler det i nakken, for det er ikke uden referencer til gyserfilm, at den græske skørmand Yorgos Lanthimos (’Dogtooth’ og ’The Lobster’) leverer endnu en omgang absurdistisk deadpan-humor. Det er stadig weird as hell, men nu indrammet af et mere klassisk thriller-plot.




























