Den kolde krigs afslutning med Murens fald i 1989 førte mangt og meget med sig. En af de politisk set mindre betydelige bekymringer gik på, om spiongenren måske havde draget sit sidste suk med Østblokkens sammenbrud. For det var jo ligesom magtbalancen mellem USA og Sovjetunionen, der spillede den altafgørende rolle i fiktionerne om de trenchcoatklædte heltefigurer og deres farlige spil.
Den gode nyhed er, at det ikke skete. I informationsalderen spioneres der stadig på livet løs, og den dårlige nyhed er, at når en stor fjende falder, så dukker der næsten altid en ny eller indtil flere op.




























