Højt belagt: Brødrene Price laver boeuf bearnaise om til smørrebrød, fordi det er sjovt

Brødrene Price eksperimenterer med smørrebrød og lader resultaterne vurdere af smørrebrødsjomfruer.
Brødrene Price eksperimenterer med smørrebrød og lader resultaterne vurdere af smørrebrødsjomfruer.
Lyt til artiklen

Sebastian Klein havde engang i en af sine udsendelser et fast indslag, hvor han lavede mærkelige madder til sin ven. Der blev eksperimenteret livligt med brød, pålæg og diverse condimenter, og resultaterne var altid først og fremmest innovative, tankevækkende og moderat grænsende til det kvalme. Det er lidt den fornemmelse, der også er over de muntre brødre Adam og James Prices bestræbelser på at gentænke det danske smørrebrød, et af vort lands eneste unikke bidrag til den internationale gastronomi-kanon, selv om det i sammenhængen på godt engelsk kaldes for smorgasbord og udtales med accent.

Ikke sådan at brødrene går til yderligheder og serverer abrikosroulade med rullepølse og makrelsalat. Slet ikke. De er jo gourmander for Vorherre, så det er velsmagen og nydelsen, der står i centrum. Og selvfølgelig også en æstetik, der byder dem at duppe sig gennem livet med diverse former for mayonnaise i sprøjteposer. Men de stiller hele tiden spørgsmålet, om man ikke også kunne lave et stykke smørrebrød med det her på. Således kom der blandt andet en aspargesmad med sprødt kyllingeskind og en boeuf bearnaise-mad med tændstikpomfritter samt en røget laksetatar med en rygeostmayonnaise.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her