#MeToo ville Camille Claudel måske have tweetet i dag.
Men som skulpturelev hos 1880’ernes store, kvindeforbrugende hanløve, Auguste Rodin, blev hun vist frivilligt hans elskerinde gennem 15 år.
En kulturhistorisk skandale, for modsat hans nøgenstudier blev hendes censureret, og hun selv siden indlagt. 1988-filmen ’Camille Claudel’ gav Isabelle Adjani en oscarnominering for titelrollen, men det får solide Vincent Landon næppe for sin ’Rodin’, skønt mindre vildmand end vist i virkeligheden.
Forventede navne får ansigt – Monet, Cézanne, Clemenceau, Rilke – men filmen fokuserer på kødet, modellernes, som bliver til ler og marmor.
Izia Higelin spiller livfuldt Claudel, men oplysende glimt af hendes ’Valsen’ og mesters egne ’Helvedes porte’ (inkl. ’Tænkeren’ og ’Kysset’), ’Borgerne fra Calais’ og Balzac-skulpturen opvejer ikke savnet af et nyt, samlende syn på værk og (køns-)liv.
fortsæt med at læse
