Det var i ugevis, jeg pinte og plagede mine venner på Facebook og mine følgere på Twitter: SE den film! Alle kiggede – forestillede jeg mig – distræt på deres negle og gik uanfægtet videre i deres liv.
Så skiftede jeg taktik, prøvede på den sardoniske facon. Sådan en hvis-du-tager-dig-selv-alvorligt-som-filmelsker-har-du-selvfølgelig-allerede-set-’God’s Own Country’-vinkel.




























