Set i tv er Politikens daglige tv-klumme. Den skrives på skift af avisens anmeldere og journalister og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning. I dag skriver Bo Tao Michaëlis om 'Vi ses hos Clement' på DR 2.
Lige så folkelig som foie gras, lige så manieret som marmor på et offentligt toilet. Dertil flabet som en adelsmand blandt fæstebønder. Og når han leverer sine satiriske vitser, er han en standupper på krykker med samme labile tidsfornemmelse som DSB.




























