2017 bliver året, hvor dansk film rammer bundlinjen med et endnu større brag end de foregående. Et samlet billetsalg, der kun med revl og krat sniger sig op over to millioner solgte billetter, gør ondt. Rigtig ondt.
Alligevel er det på en måde misvisende at tale entydigt om en krise i dansk film. De grumme tal kan ikke afvises, og den nyudnævnte leder af Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, står over for en stor opgave. Men ved sikkert bedre end de fleste, at krisesnakken er en underskudsagtig beskrivelse af en mere permanent omvæltning.


























