Den »siddende« regering siger man jo, men helt så bogstaveligt skal det nu ikke tages, når et mundhuggeri i det chilenske senat i filmens åbning er henlagt til parlamentets herretoilet. Her står de op.
Men den chilenske digter Pablo Neruda var faktisk medlem af senatet i Santiago her i 1948, valgt af arbejderne i salpeterørkenerne nordpå, og han ville utvivlsomt skide på den siddende præsident Valeda, som han selv havde hjulpet til magten, men nu kaldte en forræder og en »puddelhund for USA’s præsident«.




























