Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Carolyn Kaster/AP
Foto: Carolyn Kaster/AP
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omstridt bog om Donald Trump bliver lavet til tv-serie

Forfatteren til bogen om Trumps liv i Det Hvide Hus, Michael Wolff, skal selv lede produktionen af tv-serien.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatteren Michael Wolffs eksplosive bog 'Fire and Fury: Inside the Trump White House', der skildrer Donald Trumps liv i Det Hvide Hus og i tiden op til hans valgsejr i november 2016, bliver til en tv-serie.

Det rapporterer flere amerikanske medier inden for underholdningsindustrien ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er produktionsselskabet Endeavor Content, der har købt rettighederne til bestselleren. Det er angiveligt sket for et syvcifret dollarbeløb, skriver Variety og Hollywood Reporter.

Michael Wolff vil selv lede produktionen af serien, som vil blive tilbudt til forskellige tv-netværk.

Det er endnu uvist, hvem der skal spille med i serien. En premieredato er heller ikke offentliggjort endnu.

'Fire and Fury: Inside the Trump White House' skildrer et kaotisk første år for Donald Trump i Det Hvide Hus. Den er baseret på omfattende interviews med Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon og andre.

Ifølge nyhedsbureauet AP solgte bogen flere end 190.000 hardback-eksemplarer alene i sidste uge.

Og på mindre end to uger har bogen solgte flere end 500.000 eksemplarer, når man tæller både e-bøger, lydbøger og hardback-eksemplarer med.

'Fuld af løgn'

Bogen blev udgivet i USA 5. januar og beskriver Donald Trump som ustabil, ubegavet og en barnlig person.

I 'Fire and Fury: Inside the Trump White House' bliver det blandt andet beskrevet, at medlemmer af staben i Det Hvide Hus har holdt hemmelige møder med russere.

Det lyder også, at Trump slet ikke ønskede at blive præsident.

Donald Trump selv har også reageret på bogen. Præsidenten har blandt andet kaldt forfatteren, Michael Wolff, for 'fuld af løgn'.

Samtidig har han forsvaret sit intellekt på det sociale medie Twitter:

»Igennem mit liv har mine to største fordele været mental stabilitet og at være virkelig klog«, skrev han dagen efter udgivelsen.

»Jeg gik fra at være en meget succesfuld forretningsmand, til top tv-stjerne og videre som præsident for USA (i første forsøg). Jeg tror, at det kvalificerer til at være ikke alene klog, men også at være et geni ... og vel og mærke et meget stabilt geni!«

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden