Ole Giæver spillede i sin film ’Mod naturen’ Martin, der prøvede at løbe fra den moderne mands kvababbelser.
Filmen virkede pænt selvbiografisk, og når Ole Giæver i ’Fra balkonen’ dropper skuespilleriet, fremstår han definitivt som norsk films svar på virkelighedslitteraturen. I modsætning til Knausgård & co. kan Giæver ikke byde på blodig familiefejde, dødsdruk eller selvpiskning af episke dimensioner.




























