At lade en ungvoksen sci-fi-fantasi udspille sig i en gigantisk labyrint var en original variation over en fortælleform, hvor computerspillets overlevelsesmekanismer morfes sammen med ungdomsgruppe i knibe-dramatik.
Desværre førte filmatiseringen af James Dashners ’Maze Runner’-serie snart de unge hovedpersoner ud af den dødbringende labyrint og ind i en hæsblæsende dommedagsvision, der ligner alle de andre til forveksling. En actionlagkage, hvor alt fra smadrede storbyer til zombier og kynisk voksenteknologi hobes op på de unge hovedpersoners heroiske skuldre.




























