Når man over længere tid vedblivende ’læser’ et fremadskridende værk, styrer de tidligere læsninger den aktuelle, og hændelser i progressionen fremkalder idiosynkrasier og sympatier fra forne granskninger.
Det kan være ganske godt, hvis man stedse mere bestyrkes i, at det hele bare bliver bedre og bedre – yes, man, hvor er det spændende, og hvor sidder vi bare og bider negle på den fede måde. Men desværre er det modsatte også ofte tilfældet.
