De norske fjelde er smukke og kællingen er uhyggelig, men eventyret om 'Askedrengen' mangler magien

"Askedrengen" Espen. Nordisk Film
"Askedrengen" Espen. Nordisk Film
Lyt til artiklen

Eventyr er sejlivede og dog sarte planter: De blomstrer i århundreder, men udvander man dem, visner de. Her er risikoen påtrængende nær. Espen Askeladden eller Askefis, Klods-Hans-figuren fra Asbjørnsen & Moes eventyr, er så norsk, at Ibsens stræber ’Peer Gynt’ måtte træde i hans fodspor til Dovregubbens hal.

Griegs musik får vi nu kun et kort ekko af, og det norske skal vist nedtones her, så bondeknøsen er omdøbt til 'Askedrengen’, og den gemene bjerghule til ’troldkongens sal’?! Lammefromme Espen har hjertet – næppe hjernen – på rette sted i modsætning til det selvfede danske hovmod hos den snu prins Frederik, der vil have prinsessen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her