Claus Nielsen gjorde, hvad der blev sagt. Han adlød sin daværende chef i Registrering Danmark og sendte nye regninger af sted til rettighedshaverne, når direktør Susanne Fryland ønskede det gjort.
Til gengæld vidste den tidligere regnskabschef i forvaltningsselskabet intet om, hvor mange penge kulturadvokaterne i virkeligheden havde ret til at opkræve for deres arbejde med at administrere producenternes rettighedskroner. Eller om advokaterne havde taget for meget af kassen, som anklagen i retten lyder.




























