I begyndelsen af 1970’erne var standup comedy for det mestes vedkommende en del af restaurationsbranchen, fordi de fleste komikere optrådte på klubber og barer, og økonomien var baseret på salg af drikkevarer og snacks.
Og det var i særdeleshed en mandebranche: Komikerne var testosteronosende mænd, der fik opmærksomhed og ejerskab til nuet på de små og større scener, og etablissementernes ejere var også mænd, ofte småtskårne pengefikserede småborgere, der anså kvinder for en trussel, medmindre de var iført nedringet bluse og serveringsbakke – eller udførte seksuelle tjenester på knæ.




























