En høne, der står og pikker i blommen fra et knust æg, får seksårige Frida til at gå i stå med æggebakken i hånden. Det skulle ellers være et hyggeligt arbejde at samle æg, men for en pige fra Barcelona er den landlige idyl på en catalansk gård et skræmmende sted.
Sommerferie set gennem et barns øjne er et filmmotiv, der har det med at friste instruktører ud i sentimentalitet, men ikke i Carla Simóns selvbiografiske debutfilm om Frida, der efter at have mistet sin mor til aids er flyttet ind hos sin onkel og tante og deres fireårige datter, Anna. Det gokker ikke hyggeligt fra hønsegården. Den bløde klukken under puder af fjer, man måske husker fra bondegårdsferier, lyder truende for Frida.




























