Hvis jeg begyndte at se spøgelser, ville jeg sandsynligvis skyde det hen som symptomer på for lidt søvn. Hvis jeg begyndte at føle mig truet af dem, ville jeg tale med en psykolog, der ville forklare mig, at de er manifestationer af ubearbejdede traumer.
I Annies tilfælde ville den psykologiske forklaring ikke ramme helt ved siden af. Men den ville ikke være tilstrækkelig. For i den amerikanske gyser ’Hereditary’ er spøgelserne begge dele. Og det er det, der gør historien om dystre familiehemmeligheder til en så bevægende film, hvor horror’en rækker ind i vores virkelige verden. Der, hvor dødsfald kan knuse et menneske, og hvor sorg og psykisk sygdom kan splitte familier ad.




























