Overrumplende greb: Instruktør begår filmisk genistreg i eftertænksom film for livserfarne tilskuere

Lyt til artiklen

Méjean hedder en flække på den franske middelhavskyst nær Marseille, ’flække’ i meget bogstavelig forstand: I en revne i den stejle klippekyst klynger to håndfulde huse sig til skrænterne ned mod den lille naturhavn og med blikket ud mod det åbne hav.

Et af husene er dét i titlen (og har intet at gøre med en Asta Nielsen-film med samme titel fra 1924). På en kæmpe høj viadukt over kløften ser vi TGV-toget suse forbi som næsten lige så bogstaveligt billede på filmens grundtanke: Udviklingen tordner derudad, mens Méjean bliver ladt tilbage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her