Set i tv er Politikens daglige tv-klumme. Den skrives på skift af avisens anmeldere og journalister og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning. I dag skriver Birgitte Kjær om 'I’m Dying Up Here’ på HBO.
Du har fulgt dem, da de knaldede udenom. Du har set dem falde tilbage i heroinmisbrug og gå på scenen og fejle fatalt. Heppet på dem, når det store gennembrud var rundt om hjørnet, og frydet dig, når de endelig, endelig, endelig fik hul igennem og fik en tv-kontrakt.




























