Det er meget, meget få tv-formater, der opnår at leve i to årtier, bortset fra tv-mediets svar på køkkenrulle og flåede tomater: sæbeoperaer og nyhedsudsendelser. Alt andet er at henregne i afdelingen for spøg og skæmt; diller, der kommer og går som yoyoer, samlefigurer og kulørt slik.
Men ’Robinson Ekspeditionen’, den danske udgave af Charlie Parsons’ koncept, har - som vi også beskriver i denne artikel - udført den vanskelige øvelse at fastholde seernes interesse i en sammenhæng, hvor det meste ellers ryger på møddingen efter fire-fem sæsoner.




























